Hvidsten Gruppen, en af besættelsestidens mest berømte illegale modstandsgrupper, var kernejysk, og gruppens arbejde var livsvigtigt for hele den danske modstandsbevægelse. Anne-Grethe Bjarup Riis, der debuterer som inskruktør, har samlet en række stærke skuespilkræfter. Jens Jørn Spottag er kroejer og leder af gruppen og hans kone, Gudrun, spilles af Bodil Jørgensen. I andre store roller ses Thomas Ernst, Marie Bach Hansen, Bjarne Henriksen og Jesper Asholdt.