Fra deres første møde, er der amoriner i luften. Barbara er dedikeret til sin skole og filosofistudierne, og Nicolas til sit job og omgangskreds. Men sammen er de som vilde dyr og kan ikke få nok af hinanden. Efter et stykke tid beslutter de sig for at forøge deres tosomhed, og kort tid efter er Barbara gravid.
9 måneder fyldt med forventningens glæde og drømmen om en perfekt moderlig kærlighed, er hvad Barbara forventer sig af graviditeten– men det går ikke helt som forventet.
Hormonerne tager over, og i stedet for deltagelse i de planmæssige fødselsforberedelser, vælger Barbara at kaste sig ud i en boheme tilværelse med matiné biografbesøg, ludomani i spillearkader, cafébesøg og ture i den lokale pornobutik i søgen efter instrumenter, der kan tilfredsstille hendes enorme behov for seksuel stimulans.
På samme tid føler hun sig henvist til at agere livmor for en fremmed skabning , der har taget kontrollen over hende, og som giver hende kvalme, humørsvingninger og vender op og ned på nat og dag.
På den anden side står Nicolas. Han føler sig udenfor og kan ikke følge med i Barbaras tour-de-force udi alskens eksperimenter. Han har det svært med sex under Barbaras graviditet – han føler barnet kigger med og er ikke mindst bange for at skade barnet under akten. Ikke just noget der huer Barbara eksplosive lyst til sex under graviditeten
Efter fødslen bliver afstanden mellem dem større. Barbaras fokus er på barnet og Nicolas føler sig forbigået og udenfor. Barbara klager over, at hun skal stå for alt husligt arbejde, men vil egentlig hellere have sagt, at hun savner nærværet med Nicolas. Nicholas brokker sig over, at hun har ændret sig, men vil egentlig hellere have sagt, at han elsker hende.
De prøver at få deres sexliv op at køre igen, men nu er det Barbara, som har svært ved at give sig helt hen. Fordi så mange mennesker har rørt ved hendes underliv kan hun ikke længere nyde sex. Hun har svært ved at finde plads til både Nicolas og den lille i sit liv, og kan ikke nyde livet som hun gjorde en gang.
Til sidst får hun nok og flytter hjem til sin mor for at finde ud af, hvad hun egentlig har og hvad hun gerne vil med sit liv.