Kosmorama er en klassisk gammel købstadsbiograf beliggende i det historiske centrum af Haderslev. Biografen har 2 veludstyrede sale med henholdsvis 148 og 106 pladser. Der er store lærreder og 6-kanals Dolby Digitallyd i begge sale og siddekomforten er helt i top.
Biografens kiosk er velassorteret med kolde og varme drikke, slik, chips og popcorn.
Repertoiret er bredt og aktuelt, men der vises også film, som normalt ikke finder vej til biografer udenfor de helt store byer.