Den danske billedkunstner FOS indtager hele skulpturgaden på Statens Museum for Kunst. I et landskab af teltlignende rum syet i halvtransparent nylonstof skaber han et forløb af opstillede skulpturelle objekter, specialfremstillede ”gadelamper” og en fabrik på en jordhøj, hvor der produceres sæber formet som de allerførste "designede" genstande, pilespidser og flinteøkser.
Installationen er en sanselig oplevelse af begreber som rejse, tærskler og omsætning af energi og betydning.