Stjernedrys • Kosmiske motiver i Carl-Henning Pedersen & Else Alfelts kunst
15.10.11 - 22.04.12
I det moderne abstrakte maleri, som det kommer til udtryk hos Carl-Henning Pedersen og Else Alfelt, indtager universet, kloderne, ja himlens gåder en særlig rolle. Denne interesse for det kosmiske spejler kunstnernes visioner om, at et nyt farvestærkt og abstrakt maleri måske kunne være med til at skabe rammerne for et nyt og frit samfund.
Udstillingen er museets bidrag til et projekt tilrettelagt af Fyns og Fuglsangs Kunstmuseum, hvor flere parallelle udstillinger på danske museer sætter fokus på de danske billedkunstneres optagethed af det kosmiske.