I september 2011 har ARKEN modtaget en meget generøs donation fra The Merla Art Foundation, London stiftet af Dennis og Jytte Merla Dresing på i alt otte værker af den verdensberømte britiske kunstner Damien Hirst (f. 1965). Hermed er ARKENs samling beriget med en fornem repræsentation af en af de mest centrale kunstnere i nyere tid.