En udstilling med Laila Westergaard, Steffen Tast, Hjördis Haack og Bjarke Regn Svendsen på Museet for Religiøs Kunst
Udstillingen vil vise, hvordan disse kunstnere udforsker begrebet ”det åndelige” og forsøger at kortlægge, hvad der sker i menneskets møde med det åndelige. Kunstnerne vil med hvert deres indtryk og tilgang til kunstværket afdække forskellige steder og situationer, hvor det åndelige kommer til udtryk.
De fire kunstnere har tidligere udstillet sammen i kunstnersammenslutningen den Gyldne, det var her de blev opmærksomme på at de besad en fælles æstetisk længsel.Karakteristisk for kunstnernes arbejde er en stor respekt for materialet. Dets taktilitet, konsistens og sanselighed er en styrende faktor i tilblivelsen af værket.