Danske og internationale fotografer afsøger det komplicerede forhold mellem billede og virkelighed.
Deltagende kunstnere: Domenico Foschi, Matthew Blais, Nick Ut, Per Volquartz, Robert Ysais, William Purcell, René Roalf, Michael Brøsch
Fotografiet har en særlig forbindelse til virkeligheden. Uanset om det er analogt eller digitalt, dokumentarisk eller iscenesat, kan ethvert fotografi føres tilbage til et bestemt øjeblik, kort eller langt, hvor lyset satte spor i et lysfølsomt materiale.
Med udstillingen ”Photographic Moments” ønsker Kunsthal Brænderigården at sætte fokus på de fotografer, der vedholdende udforsker fotografiets oprindelige grundelementer: lyset, tiden og sølvkornene - de fotografiske øjeblikke. De 8 fotografer, 6 amerikanske og 2 danske, arbejder med og bearbejder disse fotografiske øjeblikke på hver deres måde.