benandsebastian opbygger omhyggeligt udformede arkitektoniske konstruktioner, som i deres fysiske form rummer både psykiske og begrebsmæssige former for fravær. I et af værkerne får de store, gabende huller i en overdimensioneret, væltet trappe strukturen til at svæve et sted mellem romantisk ruin og moderne byggeplads. Sådanne huller udgør portaler, som indbyder til projektion og spiller på mindet, det velkendte og længslen som måder at udfylde tomrummene på.
Kunstnerduoen søger inspiration i arkitekturen, men betragter deres værker som referencer til sindets rum og til de kropslige billeder, hvormed vi møder vores omgivelser. Deres værker udtrykker den påstand, at kroppen nødvendigvis er ufuldendt, konstant i forandring og for evigt hjemsøgt af sine egne spøgelser.
Fantomlemmer opstår, når en person bliver ved med at kunne føle sine lemmer, efter at de er blevet amputeret. Fantomlemmer kombinerer psykisk tilstedeværelse med fysisk fravær og viser hermed det komplekse og sammenflettede forhold mellem sindets indre rum og det fysiske rum, som vi indtager.