FRIDA ZACHARIASSEN - Klaksvík Blues
3. juni - 2. september 2012
Frida Zachariassen (1912-92) var født i Klaksvík og var på flere måder en ener i efterkrigstidens færøske kunst: på den ene side kvinde med civilt arbejde i en lokal sparekasse og på den anden en produktiv maler, der også skrev og udgav bøger om kunst og kunstteori. Hun boede i Klaksvík det meste af sit liv, kun afbrudt af uddannelsesophold i bl.a. København og London samt af rejser til europæiske museer, hvor hun flittigt tegnede og studerede kunst.