Århus Kunstbygning er en kunsthal for Samtidskunst, der udfordrer med ny og eksperimenterende kunst af danske og internationale kunstnere. Vi går til kant med udtryksformer i forandring og sætter dagsorden i samtidskunsten. Kernen i Århus Kunstbygning er udstillingerne, som under en årlig overskrift viser alt fra billedkunst til performance og interaktive installationer. I 2011 er temaet IMAGINE – mod en økoæstetik, der ser nærmere på alliancer mellem kunst og bærerdygtig udvikling. Vi åbner dørene for professionelle, udfordrende kunstnere på scenen, uanset om de bryder med konventioner eller fortolker basale udtryksformer. Gennem en lang række forskelligartede arrangementer og events i løbet af året ønsker vi at skabe rum for både publikum og kunstnere til at debattere og fordybe sig i samtidskunsten. Læs mere på vores hjemmeside.