12 børn er stillet til rådighed for fire rigmænds grotesk voldsomme sex- og torturceremonier – og du inviteres ærbødigst indenfor som vidne og deltager. Men hvordan tage del? En afgørende forskel på denne og andre af SIGNAs performances er, at min funktion som gæst ikke er eksplicit defineret. Jeg må selv finde ind til min position i forhold til værket: Distanceret, accepterende, indgribende. Hvad end du vælger, siger det noget om dig og om ideen om det demokratiske, tolerante samfund: Du mener nok, du i dit dagligliv handler i henhold til et sæt af normer og moral – men hvis du er gæst i en hæmningsløs verden uden tabuer, vil du så følge flokken og også lade dit indre liderlige dyr gå løs?

Det spejlede subjekt
Det, der gør Villa Saló til stor kunst og til mere end blot en Pasolini-iscenesættelse og til mere end ren provokation, er det sug i maven, jeg har mærket og den stemme i hovedet, jeg har hørt, siden jeg forlod huset første gang. Og som skyldes, at jeg har oplevet at blive indlemmet som subjekt i forhold til værket og har set mig selv spejlet i gru og ondskab. Incest. Elektrochok. Voldtægt. Pisk. Ekstrem ydmygelse. Ja, det er fiktion. Men jeg har altså levet mig ind i historier, jeg aldrig troede, jeg skulle være en del af. Jeg har mærket ægte angst og ægte omsorg. Jeg har siddet og holdt min bedste ven i hånden, hvorefter han blev tvunget til at drikke sit eget tis. Jeg har ladet mig forføre af et mørke, jeg ikke kendte. Med hilsner til Foucault, Nietchze og Marquis de Sade er det her dybt grænseoverskridende og dybdeborende filosofisk. Vær vis på, du ikke kommer hel ud – men også at det, og det er da det mest grusomme, nok ikke er sidste gang, du træder over dørtærsklen til din egen lastens hule. Det var status - gør dig selv den tjeneste selv at følge op.