Indimellem afføder historien små bevægende øjeblikke (og det i langt højere grad end den lidt tamme filmudgave fra 2008), men mest af alt er det humoren og glæden, der i højsædet i Mamma Mia. Også her har den danske musicaludgave en helt anden energi end Meryl Streep og co. formåede at generere i filmen. Det er muligt, manuskriptet bare egner sig bedre til live-performance end på det store lærred. I hvert fald bliver man på en helt anden måde engageret i musicalen Mamma Mia. Ved premieren fik de velkendte Abba-sange salen til at gynge, og det var tydeligt, at mange havde lyst til at synge med eller rejse sig op og danse sammen med stykkets Dancing queens og Chiquititas.

Vellykket dansk udgave
Selve den danske bearbejdelse af Mamma Mia gør, at stykket ikke kammer over i klichéer. Ann Mariager har oversat dialogen glimrende og indført et strejf af dansk humor, som klæder musicalen. Det ses særligt i dialogen mellem de to biroller Bill (Peter Oliver Hansen) og Bibi (Pernille Schrøder), som er meget underholdende. Små danske referencer som for eksempel en hentydning til den danske B.S.Christiansen overrasker på en fin måde. Selve sangene er oversat af Anne Linnet, og de er i hovedtræk også vellykkede. Dog skinner det indimellem igennem, at det har været sangskrivernes ønske, at den danske oversættelse skulle lægge meget tæt op ad den engelske. Det gør, at de fleste sange indeholder et væld af forkortede ord for at få det til at stemme med melodien, og nogle virker lidt kluntede. For eksempel fungerer”Penge, penge, penge” godt, hvorimod ”Kender mig (og ) kender dig” bliver lidt klodset. Det tager dog på ingen måde luften ud af ballonen. At Mamma Mia nu findes i dansk version er et hit, og stykket kan anbefales til alle, der bare kan (gen)finde en lille snert af Abba-glæde i sig.