hamlet topbanner
Habe Kein Angst

Habe Kein Angst

Habe Kein Angst handler om kærligheden mellem en ældre rengøringskone og byens eftertragtede ungkarl – en ung, smuk arabisk mand... Læs mere

Teater
Askepot

Askepot

Disney fjernede asken fra Askepots kind og gjorde eventyret romantisk og lyserødt. Hos brødrene Grimm og Odense Teater er Askepots vej til prinsen og det halve kongerige mere grum. Læs mere

Teater
The Border

The Border

En mand og en kvinde deler arbejdsplads. På overfladen er deres omgang respektfuld, men underneden udspiller de en kamp om territorier... Læs mere

Teater
Dæmoner

Dæmoner

Forbandet morsom og afsindig. Dæmoner er Lars Noréns store, psykologiske nyklassiker om fire skæbner i en afsporet verden, hvor man ikke siger det man mener, og ikke mener det man siger.  Læs mere

Teater
&mode=1
Noir

Noir

Periode

Fra 30-09-2010
til 06-11-2010

Website

Republique

Iscenesætter

Marina Bouras i samarbejde med Jens Albinus

Scenografi

Martin Tulinius

Skuespillere

Jens Albinus, Susanne Storm, Anders Hove, Morten Hauch-Fausbøll og Elsebeth Steentoft

Læs mereLuk
XXXXXX
byenkalder.dk's brugere (0 stemmer)

Hvad synes du?
Byenkalder.dkLæs mere
Luk

Kriminelt

NOIR er klassiker og eksperiment, stil og leg, sex og stringens. Der skydes med skarpt efter både den gode og den dårlige smag i dette fandenivoldsk lækre detiktiv-opkog.

Republique, Store Scene, ’NOIR’, indtil 6.november 2010. Iscenesættelse: Jens Albinus og Marina Bouras. Manuskript: Marina Bouras. Scenografi og kostumer: Martin Tulinius. Lysdesign: Janus Jensen. Dramaturg: Laura Schultz. Medvirkende: Jens Albinus, Morten Hauch-Fausbøll, Anders Hove, Elsebeth Stentoft, Susanne Storm.

Sammenknebne øjne i skæret af en cigaret. Et gudsforladt hotel. Lyset er gået. Det er nat. Der er en kvinde, hvis mand måske, måske ikke er død. Og en mand, der i sin søgen efter svar bliver suget ind af gåden om sit eget livs plot.

Det kendte i ny form
Vi kender den cigaret, melodramaet, the point of no return, voice over’en, der med mørk stemme over sort-hvide billeder fremlægger karakterernes tunge skæbner og, ja, karaktererne kender vi: Den forjagede, kyniske detektiv og hans femme fatale elskerinde, som lokker ham med sit mysterium og sine høje hæle. Holdet bag NOIR formår i et sammenkog at krimi- og tragediegenrens greatest hits og med utrolig veltimet og veltrimmet tekst, scenografi og skuespil at gøre det interessant at følge det velkendte. Fordi det velkendte får ny form, og fordi vi kan få lov at flyde med gåderne og de bævende læber samtidig med, at de griner tilbage af os.

Forfriskende sort
Foruden 1940-50’ernes amerikanske Film Noir sender NOIR kække hilsner til Franz Kafka, Paul Auster, David Lynch og den nye danske Film Noirs Christoffer Boe og Ole Bornedal. Hotellet, hvor Albinus’ privatdetektiv, Aamati, skal gå så grueligt meget igennem kan med sine snørklede gange, ombygninger og mystiske beboere ses som et psykisk rum, hvor Aamati til sidst mister sig selv med pistolen i hånden: Det ender med at han selv, er den sag, han søger svar på. Men dette er hverken Stieg Larsson’sk socialrealisme eller højpandet eksistentialisme, og der er i det hele taget en forfriskende lyst i forestillingen til at lade plot være plot, lade karaktererne ryge cigaretter og skyde med pistoler fordi, det gør man altså her samt til at undgå selvhøjtidelighed og realistiske forklaringer. Mellem nedslidte labyrintvægges henslængte dekadence, lysekroner, tunge beats og blåt lys nyder man som publikum at miste fodfæste og gå til grunde med karaktererne – fordi forestillingen med sine kommentarer på genre og klicheer er lækker og ironisk og uden intentioner om at være panderynkende dybt eller psykologisk. Det er ganske enkelt intelligent underholdende og æstetisk gribende teater, der hverken sætter sig selv eller sit publikum i bås.

lykkebjørn
lovens vogtere
mogens og mahmoud