Leonard Cohen

Leonard Cohen (e)

“Baby I’ve been here before, I know this room I’ve walked this floor...” Læs mere

Musik
Depeche Mode

Depeche Mode (e)

Gå ikke glip af legendariske Depeche Mode! Læs mere

Musik
Sting - Back To Bass Tour

Sting - Back To Bass Tour (e)

Sting fejrer sine 25 år som solo-artist! Læs mere

Musik
Bon Jovi

Bon Jovi (e)

Bon Jovi i Parken! Læs mere

Musik
pop art NY

Pop Art Design - Louisiana

Pop kunsten er en af efterkrigsårenes mest indflydelsesrige kunstbevægelser. Læs mere

Kunst

FAQ

FAQ for Byenkalder.dk

Vi arbejder hele tiden på at gøre vores kulturportal endnu bedre for vores brugere. Derfor har vi sammensat denne liste over ofte stillede spørgsmål (FAQ) således at man let kan få vejledning i sitets forskellige funktioner. Hvis du har spørgsmål som denne FAQ ikke adresserer, eller hvis du har kommentarer til sitet generelt, vil vi meget gerne høre fra dig.

Du er altid velkommen til at skrive til portalredaktør David Kampmann på mail: david@mbr.dk eller ringe på 3296 0612.

Tak for at du bruger Byenkalder.dk!

Hvorfor ser Byenkalder.dk mærkelig ud i min browser?
Byenkalder.dk er optimeret til Internet Internet Explorer 7, Firefox 3, Safari 3 og Chrome 1.
Har du en ældre version af din browser end disse, bør du nok overveje at opdatere den.
De nyere browserversioner, Internet Explorer 8, Safari 4, Firefox 3.6, og Chrome 4 er ligeledes gennemtestede og Byenkalder.dk er således også optimeret til disse.

Hvordan opretter jeg en profil?
Du kan oprette en profil på Byenkalder.dk ved at klikke på ’opret profil’ øverst oppe på siden. Så åbnes en boks, hvor du kan udfylde felter med dit navn, din adresse og din mail. De felter der er markerede med en orange stjerne skal udfyldes. Herefter modtager du en bekræftelses-mail, som indeholder et link, du skal klikke på for at aktivere din nye profil på Byenkalder.dk. Når du klikker på dette, sendes du videre til Byenkalder.dk, hvor du er logget ind. Nu kan du begynde at bruge din personlige kalender.

Hvordan kan jeg redigere min profil?
Når du er logget ind, åbner Byenkalder.dk nogle nye muligheder for dig. De befinder sig øverst oppe på siden, i topmenuen. Den vises kun, når du er logget ind. Herfra kan du redigere dine brugerindstillinger. Der sker fra fanebladet ’redigér indstillinger’. Her kan du skifte password og i det hele taget lave din profil, som det passer dig. Hvis du indtaster din adresse kan Byenkalder.dk automatisk huske den, næste gang du skal have en rutevejledning til et arrangement. Hvis du uploader et profilbillede skal det være kvadratisk for at blive vist korrekt.

Skal jeg have en profil for at bruge Byenkalder.dk?
Du kan sagtens bruge Byenkalder.dk, uden at have oprettet en profil, og også selvom du har en, men ikke er logget ind. Kalenderdelen vil så ikke være tilgængelig, hvilket betyder at du ikke kan gemme arrangementer i din kalender og dele dem med dine venner. Til gengæld kan du sagtens købe billetter og se og anvende alle andre funktioner på sitet.

Hvordan finder jeg mit arrangement?
Du kan finde frem til et arrangement på Byenkalder.dk på flere forskellige måder. Vi opererer med en meget stor mængde information, men vi har forsøgt at gøre den så overskuelig som muligt. Først og fremmest kan du foretage en fritekstsøgning: Skriv et eller flere søgeord i søgefeltet øverst til højre og klik så på ’søg’, eller tryk ’enter’ på dit tastatur. Dine søgeresultater bliver nu vist i en liste. Hvis der er resultater i flere kategorier, kan du klikke på et af kategori-ikonerne i boksen ’Søgeresultater’ øverst til højre, lige under søgefeltet. På denne måde kan du vælge at få vist alle resultater, eller kun dem, der passer til en bestemt kategori, for eksempel film. Du kan også se resultater for steder samt kommende og arkiverede arrangementer her. Et arkiveret arrangement er et, der har fundet sted.

Alternativt kan du navigere dig frem: Fra forsiden kan du vælge at filtrere de viste arrangementer på dato, område eller by. Byenkalder.dk er opdelt i de fem regioner. Hvis du går videre til en af de fem kalenderforsider (film, teater, musik, kunst eller litteratur) kan du også filtrere på spillested (biograf, teater eller scene) samt på titel eller genre. Disse filtreringsmuligheder er veje til at indsnævre det viste indhold. Eftersom Byenkalder.dk er landsdækkende er det vigtigt at man hurtigt kan få vist biografer i et bestemt område, eksempelvis region Midtjylland. Herfra kan man så vælge by og biograf, eller bare gå direkte til en specifik titel.

Hvis man vil have et overblik over fremtidige arrangementer indenfor en bestemt kategori eller et bestemt område, skifter man dato på filtreringsbjælken. Her kan man hurtigt skifte til en fremtidig dato inden for en uge, eller alternativt klikke på det lille kalender-ikon og gå endnu længere frem i tiden. Dags dato er altid valgt som udgangspunkt.

Hvordan finder jeg mit spillested?
Du kan finde et bestemt spillested (Biograf, teater, musiksted, kunstmuseum/galleri eller litteratursted) på flere måder:

Først og fremmest kan du bruge søgeboksen oppe i øverste højre hjørne. Her kan du skrive navnet på det spillested, du søger. Så vil Byenkalder.dk vise dig en liste over søgeresultater, herunder kategorien 'Steder'. Så kan du klikke videre ind på spillestedets hjemmeside på Byenkalder.dk, via linket i søgeresultaterne. Herfra kan du så se programmet for spillestedet, uanset om det er et dagsaktuelt arrangement eller ej.

Alternativt kan du søge direkte i den grå filtreringsbar. Herfra kan du vælge dit spillested ('Biograf' på filmsiden, 'Spillested' på musiksiden, 'Teater' på teatersiden, 'Udstillingssted' på kunstsiden, 'Sted' på litteratursiden.) I den lille menu, der så folder sig ud, bliver alle dagsaktuelle spillesteder så vist. Det vil sige at denne liste kun viser dig de spillesteder hvor der rent faktisk foregår noget på den dato du har valgt. Du kan naturligvis skifte til en dato længere frem i tiden, hvis du vil se hvad der sker på et bestemt spillested, f.eks. i weekenden. Du kan også skifte geografisk område, ligesom du kan filtrere på eksempelvis genre. Hvis du for eksempel vis se alle musikarrangementer, der omhandler genren 'klassisk', så start med at vælge den dato hvor du vil til koncert og filtrer derefter ved at vælge genren 'klassisk' fra menuen 'genre'. Hvis genren ikke vises på menuen er det fordi at der ikke er nogle klassiske musikarrangementer lige den dag. Det kan man sagtens komme ud for. Skifter man så dato til en torsdag, vil der ofte være flere klassiske musikarrangementer, da mange klassiske koncerter typisk foregår på denne ugedag.

Hvordan finder jeg hele programmet for mit spillested?
Hvis vi fortsætter med klassisk musik som eksempel, kan næste ting så være at se hvad der sker ude i fremtiden på et bestemt spillested. Hvis du har fundet en koncert, men den dato der er valgt i filtreringsbjælken ikke passer dig, så kan du klikke på spillestedets navn, som er et direkte link til spillestedets hjemmeside på Byenkalder.dk. Herfra kan du så se hvordan de næste 60 dage ser ud på det pågældende sted og naturligvis også bestille billetter til fremtidige arrangementer.

Hvordan køber jeg en billet til et arrangement?
Hvert arrangement på Byenkalder har sin egen hjemmeside med omtale, billede og yderligere oplysninger. Under disse informationer findes en liste med de tidspunkter arrangementet finder sted på. Herfra kan man købe sin billet. Det foregår ved at klikke på knappen ’Billetter’, yderst til højre på bjælken for hver enkelt forestilling. Herfra linker Byenkalder.dk videre til direkte billetkøb – når det er muligt. Alternativt linkes der videre til arrangørens hjemmeside, hvorfra billetter kan købes, eller yderligere billetinformation kan indhentes. Vi arbejder hele tiden på at integrere Byenkalder.dk så tæt som muligt med direkte billetkøb, men det er ikke altid muligt.

Hvordan tilføjer jeg mit arrangement til min kalender?
For at bruge kalenderfunktionen på Byenkalder.dk, skal du have oprettet din profil. Når du har oprettet din profil, kan du gemme et arrangement i din kalender samme sted, som du køber dine billetter. Når du klikker på knappen ’Billetter’ ud for et givent arrangement, kan du, udover at købe en billet, vælge at klikke på ’Tilføj til min kalender’. Du kan også tilgå den samme menu ved at klikke på den lille pil udfor hver forestilling. Herfra gemmes det pågældende arrangement i din kalender, således at både du og dine venner kan se det.

Hvordan fjerner jeg et arrangement fra min kalender?
Hvis du vil fjerne et arrangement fra din kalender, skal du klikke på menupunktet ’Min kalender’ i topmenuen. Din kalender står som udgangspunkt på dags dato, så hvis du vil fjerne et fremtidigt arrangement, skal du først skifte til den pågældende dato i datovælgeren øverst oppe i kalenderen. Når du har fundet det arrangement, du vil fjerne, klikker du på den lille mørkegrå pil ude i arrangementslisten til højre for kalenderen. Herfra kan du vælge ’fjern fra min kalender’. Du kan også købe en billet eller invitere udvalgte venner til det pågældende arrangement herfra.

Hvordan inviterer jeg venner til et arrangement?
For at kunne invitere venner til et arrangement, skal du først have oprettet en profil på Byenkalder.dk. Når du har oprettet en profil kan du invitere dine venner til et givent arrangement samme sted som du køber din billet. Enten på knappen ’Billetter’ eller ved at klikke på den lille mørkegrå pil ud for hver forestilling. Herfra kan du så vælge ’Inviter venner’.

Når du klikker her, åbnes en lille menu, hvorfra du kan vælge hvilke af dine venner, du vil invitere til det pågældende arrangement. Det sker ved at klikke på deres navn på listen. Hvis du vil vælge flere venner, skal du holde control-knappen på dit keyboard (command på Mac) nede, imens du klikker. Hver udvalgt ven vil nu få tilsendt en besked, når du klikker på ’inviter valgte venner’. Denne besked har følgende ordlyd, eksempelvis:

David Kampmann har inviteret dig til følgende arrangement:
Michael Learns To Rock (e)
11-02-2010 20:00
Franck A
Jernbanegade 4
5000 Odense

Dine venner kan enten acceptere din invitation eller afvise den, men du får ikke direkte besked. Hvis nogle af dine venner vælger at deltage, kan du se det i din egen kalender.

Hvordan kan jeg se mine venners arrangementer?
Du kan se dine venners arrangementer på flere måder. I din egen kalender kan du vælge enten blot at se dine egne arrangementer, eller medtage dine venners arrangementer ved at klikke på ikonet ’Inkluder dine venners arrangementer’, øverst oppe i kalenderen. Du finder din kalender i topmenuen, under ’Min kalender’. Hvis du ikke kan se din topmenu, er du enten ikke logget ind, eller også skal du først oprette din profil.

Dine egne arrangementer vises med massive farveikoner i din kalender. Hver kategori har sit eget ikon:

Film: Blåt F
Musik: Gult M
Teater: Rødt T
Kunst: Violet K
Litteratur: Grønt L

Dine venners arrangementer vises med de samme ikoner, bare ikke med massiv farve, men blot med omrids.

Kan mine venner se min kalender?
De venner du tilføjer på Byenkalder.dk kan se din kalender, ligesom du kan se deres. Tanken er at man let og hurtigt skal kunne koordinere sine kulturaktiviteter med sine udvalgte venner.

Hvordan kan jeg finde mine venner?
Du kan søge efter venner inden for brugere, der allerede har en profil på Byenkalder.dk ved at gå ind i menupunktet ’venner’ i topmenuen. Hvis du ikke kan se din topmenu, er du enten ikke logget ind, eller også skal du først oprette din profil. Herfra kan du søge på dine venners navne eller mailadresser i det øverste højre felt, der hedder ’Find venner’. Skriv navn eller mailadresse og klik på ’søg’. Nu kan du anmode den eller de brugere systemet finder om at blive dine venner.

Alternativt kan du også invitere vener, der endnu ikke har oprettet en på profil på Byenkalder.dk. Det sker nedenunder, i feltet ’Inviter venner’. Her kan du sende en eller flere mails ud til dine venner udenfor Byenkalder.dk. Du kan tilføje flere end en mailadresse ved at adskille de forskellige adresser med et semikolon (;). Du har også mulighed for at skrive en personlig besked herfra. Skriv dine mailadresser og din besked og tryk på send, så får dine vener en mail fra Byenkalder.dk der inviterer dem til at blive brugere med følgende ordlyd:

Skal vi være venner på Byenkalder?
Jeg har oprettet en kalender på Byenkalder. Her kan jeg se hvilke film, koncerter, teaterstykker og andre kulturbegivenheder, jeg planlægger at deltage i. Jeg kan også følge med i mine venners arrangementer ved at se på deres kalendere. Jeg vil gerne tilføje dig som ven, så vi kan dele nogle gode kulturoplevelser i fremtiden. For at vi kan det, skal du først oprette din egen kalender på Byenkalder.

Kan jeg slette venner?
Du kan altid vælge at slette en eller flere venner fra din venneliste på Byenkalder.dk. Det foregår i menupunktet ’Venner’ i topmenuen. Hvis du ikke kan se din topmenu, er du enten ikke logget ind, eller også skal du først oprette din profil. Herfra vælger du at sætte flueben i vinduet udfor de venner, du vil slette, og så trykker du på ikonet med skraldespanden, der hedder ’Slet markerede’. Alternativt kan du klikke på den lille mørkegrå pil udfor hver ven og vælge ’Slet ven’ i den lille menu der fremkommer. De brugere, du sletter som venner får ikke besked om det.

Hvordan kan jeg sende mine venner beskeder?
Du kan sende dine venner beskeder på flere måder. Indefra menupunkter ’Venner’ i topmenuen kan du udfor hver ven vælge at klikke på den lille mørkegrå pil. Hvis du ikke kan se din topmenu, er du enten ikke logget ind, eller også skal du først oprette din profil. Herfra kan du i den lille menu vælge ’Send besked’. Det åbner en ny besked, hvor du så kan skrive din tekst til den valgte ven.

Alternativt kan du i menupunkter ’Beskeder’ i topmenuen klikke på den lille mørkegrå pil under teksten ’Indbakke’ og vælge ’Skriv besked’. Herfra kan du skrive din tekst og vælge den eller de venner der skal modtage beskeden. Der sker ved at du begynder at skrive den eller de pågældende venners navne i feltet ’Modtager’. Systemet foreslår selv en liste med passende navne og du vælger ved at klikke på det eller de navne, du vil have med på din modtagerliste. Du kan fjerne et eller flere navne fra listen igen ved at klikke på det lille orange kryds ud for navnet.

Hvor kan jeg tilmelde mig konkurrencen?
Vi arbejder lige nu på at få konkurrencen på selve Byenkalder.dk, men indtil da kan du tilmelde dig vores konkurrencer via nyhedsbrevene. Du vil få svar direkte på din mailadresse, hvis du har vundet, hvorefter dine billetter vil blive sendt med posten.

Hvor kan jeg tilmelde mig et nyhedsbrev?
Du tilmelder dig det eller de nyhedsbreve du vil modtage via fanebladet ’nyhedsbrev’, der ligger øverst oppe i højre hjørne på alle siderne. Alternativt kan du også til og framelde dig inde fra dine profilindstillinger, men det kræver naturligvis, at du allerede har oprettet en profil.

Hvor kan jeg framelde mig fra et nyhedsbrev?
Du kan framelde dig et nyhedsbrev fra linket på selve nyhedsbrevet, der ligger helt nede i bunden. Alternativt kan du også framelde dig ved at gå ind på dine personlige indstillinger og fjerne flueben i de nyhedsbreve, du er tilmeldt.

Jeg vil gerne komme med et forslag til Byenkalder.dk - hvad gør jeg?
Du er altid mere end velkommen til at give os feedback, gode ideer, ris/ros eller måske komme med et konkret forslag til hvordan du mener, at vi kunne forbedre Byenkalder.dk. Vores samarbejde med brugerne er det vigtigste element i vores fortsatte forsøg på at blive Danmarks bedste og mest brugervenlige kulturportal. Du kan bruge den lille 'feedback'-knap ude i sitets venstre side. Her kan du, efter en kort registrering, sende os din feedback på sitets eget brugerforum, hvor andre brugere også vil kunne følge med i dine bidrag, samt byde ind med deres input. Alternativt er du ligeleds altid velkommen til at sende portalredaktør David Kampmann en mail på david@mbr.dk Tak for dit bidrag!

Jyske bank stationær