Du kan finde et bestemt spillested (Biograf, teater, musiksted, kunstmuseum/galleri eller litteratursted) på flere måder:
Først og fremmest kan du bruge søgeboksen oppe i øverste højre hjørne. Her kan du skrive navnet på det spillested, du søger. Så vil Byenkalder.dk vise dig en liste over søgeresultater, herunder kategorien ‘Steder’. Så kan du klikke videre ind på spillestedets hjemmeside på Byenkalder.dk, via linket i søgeresultaterne. Herfra kan du så se programmet for spillestedet, uanset om det er et dagsaktuelt arrangement eller ej.
Alternativt kan du søge direkte i den grå filtreringsbar. Herfra kan du vælge dit spillested (‘Biograf’ på filmsiden, ‘Spillested’ på musiksiden, ‘Teater’ på teatersiden, ‘Udstillingssted’ på kunstsiden, ‘Sted’ på litteratursiden.) I den lille menu, der så folder sig ud, bliver alle dagsaktuelle spillesteder så vist. Det vil sige at denne liste kun viser dig de spillesteder hvor der rent faktisk foregår noget på den dato du har valgt. Du kan naturligvis skifte til en dato længere frem i tiden, hvis du vil se hvad der sker på et bestemt spillested, f.eks. i weekenden. Du kan også skifte geografisk område, ligesom du kan filtrere på eksempelvis genre. Hvis du for eksempel vis se alle musikarrangementer, der omhandler genren ‘klassisk’, så start med at vælge den dato hvor du vil til koncert og filtrer derefter ved at vælge genren ‘klassisk’ fra menuen ‘genre’. Hvis genren ikke vises på menuen er det fordi at der ikke er nogle klassiske musikarrangementer lige den dag. Det kan man sagtens komme ud for. Skifter man så dato til en torsdag, vil der ofte være flere klassiske musikarrangementer, da mange klassiske koncerter typisk foregår på denne ugedag.
Hvordan finder jeg hele programmet for mit spillested?
Hvis vi fortsætter med klassisk musik som eksempel, kan næste ting så være at se hvad der sker ude i fremtiden på et bestemt spillested. Hvis du har fundet en koncert, men den dato der er valgt i filtreringsbjælken ikke passer dig, så kan du klikke på spillestedets navn, som er et direkte link til spillestedets hjemmeside på Byenkalder.dk. Herfra kan du så se hvordan de næste 60 dage ser ud på det pågældende sted og naturligvis også bestille billetter til fremtidige arrangementer.
Hvordan køber jeg en billet til et arrangement?
Hvert arrangement på Byenkalder har sin egen hjemmeside med omtale, billede og yderligere oplysninger. Under disse informationer findes en liste med de tidspunkter arrangementet finder sted på. Herfra kan man købe sin billet. Det foregår ved at klikke på knappen ’Billetter’, yderst til højre på bjælken for hver enkelt forestilling. Herfra linker Byenkalder.dk videre til direkte billetkøb – når det er muligt. Alternativt linkes der videre til arrangørens hjemmeside, hvorfra billetter kan købes, eller yderligere billetinformation kan indhentes. Vi arbejder hele tiden på at integrere Byenkalder.dk så tæt som muligt med direkte billetkøb, men det er ikke altid muligt.
Hvordan tilføjer jeg mit arrangement til min kalender?
For at bruge kalenderfunktionen på Byenkalder.dk, skal du have oprettet din profil. Når du har oprettet din profil, kan du gemme et arrangement i din kalender samme sted, som du køber dine billetter. Når du klikker på knappen ’Billetter’ ud for et givent arrangement, kan du, udover at købe en billet, vælge at klikke på ’Tilføj til min kalender’. Du kan også tilgå den samme menu ved at klikke på den lille pil udfor hver forestilling. Herfra gemmes det pågældende arrangement i din kalender, således at både du og dine venner kan se det.
Hvordan fjerner jeg et arrangement fra min kalender?
Hvis du vil fjerne et arrangement fra din kalender, skal du klikke på menupunktet ’Min kalender’ i topmenuen. Din kalender står som udgangspunkt på dags dato, så hvis du vil fjerne et fremtidigt arrangement, skal du først skifte til den pågældende dato i datovælgeren øverst oppe i kalenderen. Når du har fundet det arrangement, du vil fjerne, klikker du på den lille mørkegrå pil ude i arrangementslisten til højre for kalenderen. Herfra kan du vælge ’fjern fra min kalender’. Du kan også købe en billet eller invitere udvalgte venner til det pågældende arrangement herfra.
Hvordan inviterer jeg venner til et arrangement?
For at kunne invitere venner til et arrangement, skal du først have oprettet en profil på Byenkalder.dk. Når du har oprettet en profil kan du invitere dine venner til et givent arrangement samme sted som du køber din billet. Enten på knappen ’Billetter’ eller ved at klikke på den lille mørkegrå pil ud for hver forestilling. Herfra kan du så vælge ’Inviter venner’.
Når du klikker her, åbnes en lille menu, hvorfra du kan vælge hvilke af dine venner, du vil invitere til det pågældende arrangement. Det sker ved at klikke på deres navn på listen. Hvis du vil vælge flere venner, skal du holde control-knappen på dit keyboard (command på Mac) nede, imens du klikker. Hver udvalgt ven vil nu få tilsendt en besked, når du klikker på ’inviter valgte venner’. Denne besked har følgende ordlyd, eksempelvis: