Storrumskontoret er stadig det herskende kontor rundt omkring på de danske arbejdspladser – og det fører mange fordele ved mig. Det fører dog også nogle ulemper med sig og stiller højere krav til indretningen. I denne artikel har vi fokus på fordele og ulemper ved storrumskontoret – og ikke mindst hvordan ulemperne kan minimeres. Læs med og bliv klogere på, hvad du kan gøre for at sikre et bedre arbejdsmiljø i storrumskontoret.
Fordele ved storrumskontoret
Vi starter med at tage et kig på fordelene ved at benytte et storrumskontor.
Bedre sociale relationer
I et storrumskontor er det nemmere at sludre om løst og fast, netop fordi man sidder i samme lokale og oftest tæt sammen. Det er med til at skabe bedre sociale relationer og også bedre sammenhold. Det skaber altså et bedre bånd mellem kolleger end når hver medarbejder eller hver afdeling sidder i hver sin afdeling – og det bidrager til bedre trivsel og et bedre arbejdsmiljø.
Bedre samarbejde
I et storrumskontor er det også nemmere at arbejde sammen på kryds og tværs. Det er nemlig nemmere at samarbejde, når man er placeret tæt på dem, man oftest skal samarbejde med. Når samarbejdet er bedre, kan det også føre til at opgaver bliver løst mere effektivt, især fordi at man så udnytter hinandens kompetencer.
Lettere vidensdeling
Bedre sociale relationer og bedre samarbejde gør det også nemmere at formidle viden mellem medarbejderne. Hvis man sidder langt fra hinanden, skriver man måske ofte en e-mail, og den er sjældent beskrivende nok. Men hvis man sidder tæt sammen, er det nemt for medarbejdere at dele viden med hinanden og snakke sammen på tværs af skrivebordene.
Ulemper ved storrumskontoret
Der er dog også nogle store ulemper ved storrumskontoret – men i mange tilfælde kan man minimere eller helt undgå disse ulemper med den helt rette indretning og prioriteringer.
Dårligt indeklima
Når der er mange mennesker samlet i ét rum, kan der hurtigt opstå problemer med indeklimaet, bl.a. tung og varm luft. Det kan påvirke medarbejdernes arbejdsgang og produktivitet – f.eks. når medarbejderne får hovedpine. Det er her en god idé at have indeklimaet i fokus og prioritere at få luftet ud minimum 3 gange om dagen i 5-10 minutter ad gangen, så der kommer frisk luft ind på kontoret.
Stigende støjniveau
Støjniveauet er også en af de store ulemper ved et storrumskontor. Med mange mennesker i samme lokale, der hver laver deres egne arbejdsopgaver, kan der hurtigt opstå et støjende miljø. Det er langt fra alle, der kan håndtere et støjende miljø, faktisk er der mange, der kan udvikle hovedpine og endda i værste tilfælde stress, når de tilbringer meget tid i et støjende miljø. Her er der dog heldigvis meget man kan gøre. Man kan f.eks. indrette med lydabsorbenter i form af skærmvægge og lyddæmpende vægbeklædning. Man kan dog også indrette med et stillerum. Det kan give medarbejderne et sted, hvor de kan trække sig tilbage, når de har brug for fred og ro til at koncentrere sig.